Studiejob / praktikant til IT, support og digitalt indhold hos Niis

Er du studerende og på udkig efter et spændende studiejob eller en praktikplads, hvor du kan udvikle dine IT-kompetencer i praksis? Så er det måske dig, vi søger til vores organisation i Niis. Vi leder efter en engageret og teknisk stærk studerende, der har lyst til at arbejde med IT-support,digitale løsninger og grafisk indhold i en organisation med mening. Dine opgaverDu vil få en alsidig rolle, hvor du blandt andet skal: • Yde IT-support til kolleger og brugere • Vedligeholde og opdatere vores hjemmesider (primært i WordPress) • Redigere og optimere indhold på digitale platforme • Udarbejde grafisk materiale (fx i Canva) til web og sociale medier • Bidrage til udvikling og forbedring af vores digitale løsninger Vi forestiller os, at du:• Er studerende inden for IT, kommunikation, digital design eller lignende • Har god teknisk forståelse og flair for IT • Har erfaring med eller mod på at arbejde i WordPress eller lignende CMS-systemer • Er fortrolig med grafiske værktøjer som Canva (eller lignende) • Arbejder selvstændigt, struktureret og er løsningsorienteret • Har lyst til at lære og tage ansvar Vi tilbyder:• Et fleksibelt studiejob eller praktikforløb, der kan tilpasses dit studie • Mulighed for at arbejde med reelle opgaver og få ansvar • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø • Erfaring, der styrker dit CV og dine kompetencer Praktisk information• Opstart: Efter aftale • Arbejdstid: Fleksibel (studiejob) / fuldtid (praktik) • Lokation: Niis Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Projektleder til Niis – skab resultater gennem relationer, ansvar og retning

Vil du være den, der skaber muligheder for mennesker – og samtidig arbejder tæt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner? Hos Niis – Ny Integration i Samfundet arbejder vi hver dag for at skabe reelle muligheder for unge og voksnemed minoritetsbaggrund i Danmark. Vi bygger bro mellem mennesker, uddannelse og arbejdsmarked – ogvi gør det med handling, ikke kun intentioner. Vi søger nu en projektleder, der tager ejerskab, skaber fremdrift og tør stå i de svære dialoger. En, der ikkeventer på retning – men sætter den. Lige nu står vi midt i et vigtigt samarbejde med AARHUS TECH og en række virksomheder, hvor målet erklart: flere i læreplads, job og uddannelse. Det er komplekst. Det kræver struktur, relationer og stærkeksekvering – og det kræver en projektleder, der trives i et dynamisk miljø. Derfor er det vigtigt, at du er udadvendt, relationsskabende og trives med at netværke. Du skal have lyst tilat opsøge virksomheder, opbygge tillidsfulde samarbejder og være en synlig repræsentant for Niis – bådeinternt og eksternt. Din rolleSom projektleder i Niis får du en central rolle i at udvikle, drive og forankre projekter inden for integration,uddannelse og beskæftigelse. Du bliver bindeleddet mellem unge, virksomheder, skoler ogsamarbejdspartnere – og du bliver målt på det, der betyder noget: resultater. Dine opgaver● Tage ansvar for planlægning, styring og eksekvering af projekter – særligt samarbejdet med AARHUS TECH ● Drive dialogen med samarbejdspartnere – også når det kræver mod og tydelighed ● Skabe struktur, overblik og fremdrift i en organisation i udvikling ● Sikre kvalitet, dokumentation og målbare resultater (job, lærepladser og uddannelse) ● Opbygge og vedligeholde stærke relationer til virksomheder og uddannelsesinstitutioner ● Koordinere internt og sikre alignment på tværs ● Bidrage til fundraising og udvikling af nye indsatser ● Være med til at opbygge en stærk og professionel projektkultur i Niis Du passer til rollen, hvis du:● Tager ansvar – også når rammerne ikke er færdige ● Er skarp i dialoger og tør stille krav ● Kan skabe overblik og struktur i komplekse projekter ● Har erfaring med projektledelse (gerne inden for beskæftigelse, integration eller uddannelse) ● Forstår både mennesker og forretning ● Er resultatorienteret og motiveres af at skabe reel forandring ● Vil være med til at bygge noget – ikke bare passe det Om NiisNiis er en værdidrevet organisation, der arbejder med integration gennem job og uddannelse. Visamarbejder med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at skabe konkretemuligheder for mennesker, der ofte står udenfor arbejdsmarkedet. Vores tilgang er direkte, handlingsorienteret og baseret på relationer. Vi tror på, at vejen til integration gårgennem arbejde, ansvar og fællesskab – og vi arbejder hver dag for, at flere får den chance. Hvad du får:● Masser af ansvar – og forventninger om, at du bruger det ● Stor indflydelse på, hvordan vi arbejder og udvikler os ● Mulighed for at præge projekter fra idé til virkelighed ● Et stærkt netværk af samarbejdspartnere ● Et arbejde med reel samfundsmæssig impact Lokation: Aarhus C (med mulighed for fleksibilitet) Send din ansøgning og CV til gazal@niis.dk(Skriv “Projektleder” i emnefeltet) Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores projektleder Gazal Taraki på 52 33 15 70. Hvis du er i tvivl om, du er klar – så er du det nok ikke. Men hvis du kan mærke, at det her er dig, så vil vi gerne høre fra dig.

Giv aldrig op i jagten på en læreplads​

Du må aldrig give op, når du skal finde en læreplads. Sådan lød budskabet fra en tidligere elev på teknisk skole, da Niis holdt workshop for elever på Aarhus Tech. Det er svært at finde en læreplads. Det ved Ali Ihsan Gültekin og Elias Bouchrit fra VVS-uddannelsen på Aarhus Tech alt om. De har ifølge dem selv sendt masser af ansøgninger, men stårstadig uden læreplads, selvom læretiden snart nærmer sig.I slutningen af januar 2026 var de til workshop hos Niis i Aarhus. Her fortalte en tidligere elev på teknisk skole, Rune Festersen, hvordan han havde fået sine i alt tre lærepladser.Rune havde en masse gode råd til de fremmødte elever. Ring i stedet for at sende en mail Rune kommer fra Sønderjylland og havde sin første læreplads der. Men han flyttede til Aarhus ogskulle finde en ny. Han havde intet netværk og kendte intet til Aarhus.På nettet fandt han 50 virksomheder, der lå inden for køreafstand. Han tjekkede allevirksomhederne ud på nettet. Herefter valgte han de fem mest interessante.”Det kunne være et firma, der restaurerede gamle bygninger. Firmaer, der lavede opgaver, jegsyntes jeg, lød interessante,” fortalte han.Rune ringede til firmaerne, frem for at sende en ansøgning på mail.”Det er ikke sikkert, en mail bliver set. Det er let at blive afvist på en mail. Det er bedre medkontakten menneske til menneske,” sagde han. Øv dig i samtalenDet kan være grænseoverskridende at ringe til en virksomhed. Men det er den bedste måde atkontakte et firma på, mener Rune.”Det kan være, det er en kunde, der ringer. Så de tager telefonen,” sagde han.Rune medgiver, at det kan være svært at turde ringe til en virksomhed og risikere at blive afvist.”Men afvisningen handler ikke om dig. Det kan være, de har haft en dårlig dag, eller at de rentfaktisk ikke mangler en lærling lige nu,” sagde han.Og man kan forberede sig på samtalen. ”Hvis du har svært ved at tale dansk, så gør alt for at blive bedre til det. Skriv stikord til, hvad du vilsige, hvorfor du gerne vil have en læreplads netop i det firma. Øv samtalen i hovedet. Og brug chatGBT til at spille en sur arbejdsgiver, så du øver dig i det også,” sagde han. Billedtekst: Du skal aldrig give op. Men bruge forskellige muligheder for at finde en læreplads, lød det fra Rune Festersen. Han er uddannet tømrer og er nu i gang med at uddanne sig til bygningskonstruktør. Runes gode råd Rune havde en masse gode råd til at finde en praktikplads eller en læreplads. Del opgaven op i bidder Beslut dig for at kontakte et bestemt antal firmaer hver dag. Vær systematisk Undersøg firmaerne på deres hjemmesider og LinkedIn. Prioriter dem og søg de mest interessante først.  Brug AI Brug chat GBT til at lave målrettede ansøgninger til virksomhederne. Søg store firmaer Store firmaer skal bruge mange lærlinge. De er måske mere åbne for lærlinge med anden etnisk baggrund end små virksomheder. Brug Facebook og LinkedIn Brug de sociale medier til at præsentere dig selv. Tag billeder og lav korte videoer, hvor du arbejder med dit fag. Se glad ud, så de tænker, at dig vil de gerne arbejde sammen med.  Brug alle metoder Skriv ikke bare mail. Ring, eller besøg firmaet og præsentér dig. Eller stå ved et byggemarked om morgenen, når firmaerne henter varer og mød dem der.  Meld dig i fagforening Fagforeningen kan hjælpe med mange ting, når du har fundet en læreplads. Ræk ud og få hjælp Der er mange muligheder for at få hjælp. Brug dem. Hav en god energi Vær motiveret. Lyd glad. Vær positiv. Smil – også med stemmen i telefonen. Giv aldrig op Firmaerne mangler lærlinge. Måske ikke nu, men så om tre måneder. Kontakt dem gerne igen. Giv aldrig op Efter Runes oplæg fik eleverne hjælp til at opdatere deres cv. Ali og Elias gik hjem med en konkret aftale med Amir Sharifi og Timor Taraki fra Niis: De skal hver især finde fem firmaer, de gerne vil søge læreplads i. I næste uge tager Amir og Timor med dem ud i firmaerne.  Ali og Elias er godt fyldt med informationer, men har fået en masse ud af workshoppen.  ”Det var dejligt at høre det fra Rune. Han er et direkte forbillede og kommer med noget andet end vores lærere,” siger Ali.  Elias tager også de gode råd med fra workshoppen.  ”Giv ikke op. Det er det vigtigste budskab, jeg tager med,” siger han.  Det er Rune glad for: ”Nogle har det svært. Nogle har det nemt. Men man skal aldrig give op,” siger han. Billedtekst: På workshoppen slog Niis et slag for, at det er vigtigt at være synlig på de sociale medier og bruge LinkedIn, når man søger læreplads. Artiklen er skrevet af Annette Fruergaard Grandt, journalist og frivillig hos Niis

Niis sætter gang i min karriere

I løbet af få dage skaffede Niis fritidsjob til 18-årige Nikita Yeltsov fra Ukraine. Det kan blive første trin på karrierestigen, håber Nikita. 18-årige Nikita Yeltsov glæder sig til at begynde i sit nye fritidsjob hos Salling Group. ”Det er mit første job på ordentlige vilkår”, siger Nikita Yeltsov. Siden han som 15-årig kom til Danmark, har Nikita haft fritidsjob i restaurationsbranchen som opvasker og kokkemedhjælper. ”Det har været hårdt fysisk og psykisk. Det er hårdt for ryggen, og det er et meget stressende arbejde”, siger han. Det har også været arbejde på løse vilkår. Nikita er derfor glad for jobbet hos Salling Group, fordi løn- og arbejdsvilkår er i orden. Han ville selv have svært ved at finde et sådant job, mener han. ”Jeg mangler netværk til at anbefale mig. Jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle kontakte en virksomhed”, siger han. Fik hjælp til valg af uddannelseNikita kom til Danmark for tre år siden med sin mor og søster, da krigen i Ukraine brød ud.Med sig havde han en uddannelse som grafisk designer. I øjeblikket går han på FGU, Forberedende Grund Uddannelse, i Aarhus. Her lærer han dansk, engelsk og matematik på et niveau, der skalgøre ham klar til at begynde på en ungdomsuddannelse. På FGU hørte Nikita fra kammerater om Niis. Han kontaktede foreningen og fik hjælp til at udarbejde et cv. I september 2025 ledte Nikita efter et nyt fritidsjob. Han henvendte sig derfor til Niis. Her havde han en samtale med Amin Sharifi om, hvilken uddannelsesretning der kunne være relevant for ham. De fandt frem til, at et job i Salling Group kunne være en god mulighed for Nikita. ”Amin skrev en mail til Salling Group, hvor han anbefalede mig og vedhæftede mit cv”, fortæller Nikita. Job hos Salling Group på få dageSalling Group vendte hurtigt tilbage. Allerede dagen efter skulle Nikita til samtale. Amin trænedesamtalen med Nikita. Det var en stor hjælp. ”Vi snakkede om, hvad de kunne finde på at spørge om, og hvad jeg skulle svare. Det betød, at jegvidste, hvad jeg ville svare. Jeg blev ikke usikker og nervøs”, fortæller Nikita. Efter samtalen blev Nikita ansat på Salling Groups store lager ved Aarhus fra den 6. oktober 2025.To dage om ugen. Med arbejdstider, der passer godt til studielivet. En hverdag fra klokken 15-23og om lørdagen fra klokken 7-18. Drømmer om kørekort og brugt bilNikita drømmer ikke langt ud i fremtiden. I stedet kigger han kortsigtet fremad. Første mål er atbestå FGU og derefter begynde på data- og kommunikationsuddannelsen på Aarhus Tech, så hankan dyrke sin interesse for it. Drømmen er også at få en bedre lejlighed, hvor han kan bo med sin kæreste. Og så drømmer hanom at få råd til at tage kørekort og købe en billig, gammel bil. Lige nu glæder han sig til at begyndepå sit nye arbejde. ”Salling Group er en stor organisation. Så jobbet kan være første trin på min karriere”, siger han.   Skrevet af: Annette Fruergaard Grandt, journalist – frivillig i NiisUdgivet: 21. november 2025