SKS-forløb: Sproglig, Kulturel og Sygeplejefaglig opkvalificering

Niis’ SKS-forløb er et målrettet forløb for opkvalificering af udenlandske sygeplejerskers Sproglige, Kulturelle og Sygeplejefaglige kompetencer. Forløbet er individuelt og håndholdt, fordi den tilgang er nødvendig.

Forløbet giver de udenlandske sygeplejersker et stærkt fundament for at indgå i det danske sundhedsvæsen såvel kommunalt som regionalt.

Baggrund:

-Danmark mangler kvalificerede sygeplejefaglige medarbejdere i det danske sundhedsvæsen.

-Styrelsen for International Rekruttering og Integration; SIRI, inviterer internationalt, udenlandske sygeplejersker søger hertil, og deres uddannelse godkendes. 

-De udenlandske sygeplejersker får ophold i 3 år, de flytter hertil med deres familier, lever af egen opsparing, og starter sprogskole.

-Sprogskole er ikke nok ! Der er lang vej til at opnå de sproglige, kulturelle og sygeplejefaglige kvalifikationer, som det dansk sundhedsvæsen kræver, for Borger- og patient tilfredshed og -sikkerhed


Niis tilbyder SKS-forløb så: 

1: De udenlandske sygeplejersker kan finde og opnå evalueringsansættelse. Gennemførelsen af denne må godkendes for opnåelse af dansk autorisation som sygeplejerske. Læs mere her:

https://stps.dk/sundhedsfaglig/autorisation/soeg-autorisation/sygeplejerske/sygeplejerske-uddannet-uden-for-norden-eu-og-eoes/evalueringsansaettelse

2: Det danske sundhedsvæsen, såvel primær- som sekundær sektor, får gavn og glæde af den sygeplejefaglige arbejdskraft der er kommet hertil. 

Forløbets indhold:

-Individuel visitation samtale.

-Sprogcafé i hold.

-Kursus i hold med indhold relateret til tilegnelse og udvikling af sproglige, kulturelle og sygeplejefaglige kompetencer.

-Undervisning i hold, og individuel vejledning i CV og ansøgning relateret til specifik jobåbning, som ufaglært medhjælper kommunalt eller regionalt, eller for ansættelse i evalueringsansættelse regionalt.

-Jobsamtaletræning og følgeskab til jobsamtale individuelt.

-Understøttelse af ansættende leder for ansøgning om arbejdstilladelse, eller ifm evalueringsansættelse, også ansøgning om evalueringsautorisation.

-Opfølgning med leder, og den enkelte sygeplejerske efter ansættelse, for trivsel og fastholdelse.


De enkelte udenlandske sygeplejerskes sproglige, kulturelle og sygeplejefaglige kompetenceniveau spænder vidt. At tilegne kompetencerne på et tilfredsstillende niveau er tidskrævende, hvorfor en ansættelse i ældreplejen i 6-18 måneder, kan være den helt rigtige vej at gå, – også for rekrutteringen af sygeplejefaglige til primær sektor fremadrettet. 


Med baggrund uden for Norden, EU og EØS-samarbejdet, bidrager disse sygeplejersker med en helt anden tilgang, bundet i deres kultur, ift at drage omsorg for, og kere sig om ældre borgere. Med deres samlede baggrund, vil de bidrage med omsorg, og ikke mindst borgersikkerhed. De vil se og handle på borgeres funktionsevnetab, indlæggelser vil forebygges. 

Sygeplejerskerne vil imens deres udvikling pågår opnå status som arbejdstager, tilegne sig praktiske færdigheder i henhold til gældende retningslinjer, dansk kulturelle erfaringer, også arbejdsmæssigt, og indsigt i vigtigheden af primær sektors rolle, i – og for det danske sundhedsvæsen.