FGU elever
Niis gør med støtte fra Trygfonden indsats i at understøtte FGU elever til at opnå fritidsjob, samtidigt med at eleverne følger, og passer deres skolegang. Indsatsen er et projekt, der løber over 3 år, hvor fondsmidlerne fra Trygfonden bl.a. går til tiden med eleverne enkeltvis og i grupper, virksomhedsbesøg, dataindsamling-, analyse-, og konklusion-, på metoder og resultater.
Niis’ projektledere og projektmedarbejdere evaluerer, og tilretter løbende indsatsen, ift. til de erfaringer vi gør os.
FGU står for Forberedende Grund Uddannelse. Uddannelsen på FGU er for unge under 25 år, som ikke har gennemført, eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse.
Niis er til stede fysisk på FGU-Skejby, og hermed til rådighed der hvor eleverne har deres daglige gang.
Niis samarbejder med elever, ledelse, lærere og studievejledere.
Niis har fx afholdt kursus for elever, hvis interesse er for fritidsjob i ældreplejen. Deres drøm er at opnå uddannelse som SOSU-hjælper, SOSU-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut, eller anden sundhedsfaglig uddannelse.
Niis coacher, vejleder og støtter den enkelte elev ift. afklaring af retning for deres arbejdsliv, udarbejdelse af ansøgning og CV, kontakt til virksomheder for job, forberedelse til samtale, og Niis følger evt. eleven ud i jobbet, for at understøtte en god opstart.
Niis planlægger og gennemfører virksomhedsbesøg, som gøres sammen med eleverne i små hold.
Niis’ indsats bidrager samlet til elevernes afklaring af uddannelsesretning, elevernes modning, ansvarsfølelse og selvværd, samt til rekruttering til arbejdsmarkedet.
Niis ser allerede nu at det har afgørende positiv betydning at indsatserne fremadrettet skemalægges, så der ikke opstår tvivl for eleven om hvad denne bør prioritere. Det er der lagt plan for med skolens ledelse, så Niis’ indsatser fremadrettet integreres i elevernes skema.